Blå Kors Danmark har i 2016 og 2017 gennemført et pilotprojekt, hvor et antal botilbud og væresteder har afprøvet neurofeedback i arbejdet med borgere med misbrug og andre problemstillinger. Det er besluttet at fortsætte brugen af Neurofeedback. I Blå Kors har vi tradition for at arbejde med kvalitetssikring (se mere på http://www.blaakors.dk/sociale-ydelser/kvalitetssikring-og-udvikling), og det er derfor naturligt, at der også laves status på brugen af Neurofeedback. Idéen er, at trænerne sammen med borgerne laver en scoring på funktionsniveau på 7 temaer inspireret af Symptom Tracker (søvn, opmærksomhed, følsomhed, adfærd, følelsesmæssig habitus, fysik, smerte), enten ved hver træning eller med et andet interval. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Blå Kors Danmarks konsulent- og udviklingsafdeling Evidentia på info@evidentia.dk eller 30 93 91 11 (Lone Bang-Møller). Se mere om evidentia på www.evidentia.dk |